- *Rapporter fra modtagere
- *Hvad bruger de pengen til
- *Artikler om ophavsret
- *Arkiv
- Rettighedshavere i globalt netværk
- Derfor skal man ælske ophavretten
- Freelancefotografer blaclistet efter erstatningskr
- Endnu et skulder klap til Fotokonkurrencer.dk
- Ophavsrettens langsomme død i England
- Ophavsretsfonden: Kort tid til ansøgningsfristen udløber
- Engelske valgløfter om ophavsrets reform
- Tilskud fra Ophavsretfonden til deltagelse i somme
- Sort dag for piratkopister
- Ny udvikling i ophavsretssag om Obama HOPE plakat
- 1-0 til Google i ophavsretssag
Skulderklap til initiativrig amatørfotograf
Amatørfotograf Kasper Solberg modtager 5000 kroner fra DJ Fotograferne, fordi han går ind i kampen mod fotokonkurrencer, der udnytter såvel amatører som professionelle fotografer.
af Troels Johannesen, DJ kommunikation
Gartner og amatørfotograf Kasper Solberg fra Århus er en gesjæftig mand. Han har nemlig oprettet hjemmesiden Fotokonkurrencer.dk, der giver overblik over de mange danske fotokonkurrencer professionelle og amatører har mulighed for at deltage i. Her kan man samtidig finde frem til, hvilke konkurrencer, der respekterer fotografernes ophavsret, og hvilke der ikke gør. Og netop dette har været drivkraften i Kasper Solbergs initiativ.
”Ideen kom efter jeg havde søgt rundt på nettet efter fotokonkurrencer og savnede et sted hvor de var samlet. Da jeg fik lidt overblik lagde jeg mærke til, at vilkårene i de fleste konkurrencerne var elendige, så ideen lå lige for”, siger Kasper Solberg, der er overrasket over hvor meget opmærksomhed hans idé har fået, ikke mindst fra professionelle fotografer.
”Efter jeg lavede siden har jeg haft kontakt med mange af amatørklubberne og andre amatører. Der fornemmer jeg klart en stigende forståelse for ophavsrettens betydning. For selv om man er amatør, skal man da behandles ordentligt”, siger Kasper Solberg der til daglig arbejder som gartner i Århus.
Initiativet får DJ Fotograferne til at klappe i hænderne og give Kasper Solberg et skulderklap på 5000 kroner til den videre udvikling af sitet.
”Det er et prisværdigt initiativ for alle fotografer og deres ophavsret”, siger Peter Thornvig, formand for DJ Fotograferne om baggrunden for, hvorfor DJ Fotografernes Ophavsretsfond har valgt at tildele Kasper Solberg de 5000 kroner.
”Vi skal være opmærksomme på, at også amatørfotografer har ophavsret. Hvis ikke vi er det, falder forståelsen for ophavsretten samtidig med, at der produceres flere fotos af ikke-professionelle”, siger han.
Øget fokus på fotokonkurrencer
Der er kommet fokus på de virksomheder og organisationers fotokonkurrencer og deres behandling af deltagernes ophavsret i de seneste år. Det er blandt andet sket gennem den internationale organisation Pro-Imaging, der har sat fokus på internationale konkurrencer med konkurrencebetingelser, hvor deltagerne ofte mister alle rettigheder ved at deltage.
Det er som oftest store virksomheder og organisationer, der står for disse konkurrencer. Men også mindre firmaer afholder konkurrencer særligt henvendt til amatørfotografer. Disse konkurrencer er som oftest ikke i orden set fra et ophavsretsmæssigt synspunkt, og forholder sig ofte kun til ophavsret når det gælder firmaets rettigheder til brug af de indsendte billeder.
Læs mere
Fotokonkurrencer.dk – i menuen til højre kan du se, hvordan det forholder sig med ophavsretten i de enkelte konkurrencer.
