Invitation: ”MasterClass - Streets of New York”

Peter Turnley

P.T. har gennem årene vundet adskillige priser i World Press Photo og Picture Of the Year, og har siden starten på sin karriere i 1972, udført en lang række opgaver fra verdens brændpunkter til bla.a. Harper's og Newsweek. Har undervist på flere universiteter og optrådt som gæstelærer på DJHs fotojournalistuddannelse.

Besøg Peter Turnleys websider
Læs mere på Wikipedia

ANSØGNING FINDER DU HER

DJ:Fotograferne inviterer til at ansøge om en af de 10 pladser på MasterClass, der finder sted i New York 1.-9. oktober 2010,  med fotograf Peter Turnley
- pt

“Streets of New York” er for fotografen, der er i gang, men har brug for en vitaminindsprøjtning, gennem en uges intensivt arbejde i det fotografiske værksted New York.

Med byen som visuelle ramme, er scenen sat for intensive dage med disciplinen "street photography". En dokumentarform, der har rod tilbage i fotografiets barndom. Fotografen er spejlet, der fanger øjeblikke. Med kameraet i hånden på den professionelle fotograf, er genren stadig den disciplin, der stiller størst krav til fornemmelse for det afgørende øjeblik og sans for at kombinere billeder i et fortællende sammenhæng.

”MasterClass - Streets of New York”, har base i Peter Turnleys lejlighed i bydelen Harlem.  Forløbet vil foregå i et samspil mellem fotografering på gaden og samtaler med Peter Turnley i rollen som mentor og sparringpartner for den enkelte deltager. [fortsættes…]

 


Fort Wayne, Indiana, USA 1972,
foto Peter Turnly



Haiti 2010
foto Peter Turnly


Målet er at den enkelte deltager skal præstere en serie på 15 billeder, der rummer titlen “Streets of New York”.  Workshoppen afsluttes med en præsentation af deltagernes billedserier i forbindelse med en reception i New York, med deltagelse af inviterede gæster.

Under dagene i New York, vil der også være mulighed for at møde professionelle kolleger, der har New York som base for deres arbejde.

Pris og betaling
”MasterClass - Streets of New York”, er støttet af DJ:Fotografernes Ophavsretsfond. Deltagerprisen er derfor kun på kr. 4.000 inkl. nonstop flyrejse CHP – NYC - CHP samt overnatning i dobbeltværelse.
Enkeltværelse mod betaling er mulig. Daglig fortæring er for egen regning.

Ansøg om deltagelse
Antallet af deltagere er begrænset til 10.
Hvis du vil deltage i ”MasterClass - Streets of New York”, finder du ansøgningsskema og mere om betingelser for deltagelse her. 
Medlemmer af PF kan også ansøge om deltagelse