FotoSalon: Mit første kamera var så dyrt at jeg kun havde råd til at spise bananer og fotografere på min første rejse

Søren Solkær Starbird fortæller på FotoSalon om sin første rejser med kamera, hvor billederne blev så dårlige at han ikke ville vise dem
af Peter Thornvig

Det er portrættet, der har Sørens interesse, men det var ikke begejstring, der mødte hans første billeder, fortæller han under lørdagens sidste séance på FotoSalon. Så han tog til Tjekkiet for at lære af det avantgardistiske undergrundsfotografi, der havde udviklet sig under det kommunistiske regime.

Hvis det, kunne dækkes ind under kultur, var rammerne relativt brede i de tidligere kommunistiske østlande. Det var også vilkårene fotografi i Tjekkiet. Her havde der udviklet sig en helt særlig fotografisk stil med konstruerede motiver, der blev sat op og fotograferet i små kælderrum, lofts kamre eller hvor man nu kunne skaffe plads til optagelserne, uden for det offentlige rum der styredes med kommunistisk jernhånd.

 


Oplægsholderne fik på FotoSalon muliughed for at genopfriske gamle venskaber. Her Søren og Jacob Aue Sobol. Foto: Michael Harder.

Under et par års ophold i Tjekkiet, sugede Søren til sig af de mærkværdigste teknikker og stilarter, der var klemt inde i de små rammer. Nøgne mennesker indgik ofte i besynderlige tableauer i anarkistiske eksperimenter med fototeknik og motiv.  I mere raffineret og bevidste udtryk, kan man stadig genkende elementer fra den tid i mange af Sørens billeder.

”Et møde med reklamefotograf Leif Schiller i 90erne og hans mega studie med et hav af assistenter og fotografer, åbnede mine øjne for at der var noget der hed kommercielt fotografi. … Den type fotografi var ikke helt noget for mig”.

Selv om Søren indledte med at sige at han også var andet end musikfotograf, varede det ikke længe før vi når til musikken.

”Jeg var meget optaget af musik og syntes friheden i at lave musikfoto sammen med de andre kreative mennesker omkring musik, er enormt spændende.”  Det var det spor han forfulgte med rejser til USA og London.. Her fik han banket hårdt på dørene hos musikselskaberne, så de opdagede Sørens særlige tilgang til portrætter.

Det har bragt en lang rækker af musikkens helt store navne ind foran Sørens kamera, der er blevet til en rækker ikoniske protrætter af  U2, Led Zeppelin, Amy Winehouse, Oasis, The White Stripes, Arctic Monkeys, Patti Smith, Paul McCartney og Boy George.



Søg på DJFotograferne