Få din egen udstilling i København

CAFEPROJEKTET under Copenhagen Photo Festival, giver medlemmerne af DJ:Fotograferne mulighed for at udstille billeder på byens cafer
af Peter Thornvig

Maj 2010 vil for enhver der besøger København, være en by præget af ” Copenhagen Photo Festival”

Over hele byen vil der være fotoudstillinger på byrummets torve, husmure og stilladser. Også byens gallerier og museer vil indgår i den stort anlagte fotofestival, der er etableret af Københavns Kommune

Cafe projektet

Også byens cafeer skal være med. Derfor har festivalen opfordret cafeer til at være ramme om fotoudstillinger i perioden 12. – 20. maj 2010.

Festivalernes arbejdsgruppe omkring Cafe projektet, med deltagelse af Mia Bendix og Pia Funder fra DJ:Fotograferne, har til opgave at etablere kontakten mellem cafeerne og de fotografer, der vil udstille.

DJ:Fotografernes bestyrelse har til denne del af projekt besluttet at bevilge 3.000 kr. som tilskud til materialer, print o. lign. til de medlemmer, der udstiller under cafe projekt.

Når kontakten er etableret laver du selv den endelige aftale med udstillingsstedet. Normalt vil det sige at man udstiller gratis i cafeen og cafeen holder en lille ” fernisering”.

Vi du vide mere om Cafe udstilling skal du sende mail fra dette link:
Deltagelse i Copenhagen Photo Festival
Du skal oplyse navn, kontakttelefon og medlems- eller CPR nummer

” Copenhagen Photo Festival” udgiver et program, hvor alle udstillinger vil blive nævnt sammen med udstillingsstedet.

DJ:Fotograferne, Ophavsretsfonden, har støtte gennemførelsen af ” Copenhagen Photo Festival” med 50.000 kr.