Endnu et medie ”job” uden løn

Selv om udbydere ser det som ”hobby job”, er narturalie betalt arbejde omfattet af samme arbejdsregler og skattelovgivning som andre job
af Peter Thornvig

Med ”arbejde” forstås normalt at man får betaling for det man laver. Men det er åbenbart ikke altid et kriterium for annoncer på  job websted Jobindex.

Med opgaver som pressemeddelelser, fotografering, sponsorpleje og en ekstra hånd når der er bugt for det, skulle man tro at ethvert foretagende, der har nogen form for seriøse mål, også har seriøse hensigter med den person de søger til et job.

Det er Motorcykel holdet Team Lauridsen Racing, der har lagt annoncen på Jobindex. Teamet har ellers seriøse mål med VM-placeringer i 2009 for team ejer og køre Søren Lauridsen. Så man burde forvente at en tilsvarende seriøs holdning til ordet ”løn”, for dem der skal hjælpe Søren Lauridsen med at nå hans mål.

Men jobannoncen afslører at løn er noget Team Lauridsen Racing har alt andet end et seriøst forhold til. Lønnen består nemlig i: ”..mulighed for helt gratis at komme med rundt på de forskellige racerbaner i Europa og gratis billetter”.

Om sin annonce siger Søren  Lauridsen, der allerede har 5-6 henvendelser, at den er tænkt til folk, der på hobbyplan og interesse for motorsport vil ”lege” med: ”Det er noget med 6-8 gange om året, og de skal ikke selv betale for mad og rejse”.

Omkring forsikringer, rettigheder og fotoudstyr, havde Søren Lauridsen ikke gjord sig de store tanker, og fortalte at de øvrige 2 mekanikkere og en brandingekspert, deltagre på hans hold, var fundet på samme måde og deltager på samme vilkår.