Når brug af ophavsretsbeskyttede værker ikke er krænkende men inspiration

I en dom sætter Østrelandsret ny ramme for kunstnerisk ytringsfrihed i forhold til ophavsret.
af Peter Thornvig

Med dommen er der etableret et nyt element til ophavsretsbegreb ”fri benyttelse”.

Dommen blev afsaft i dag den 4. december  i forbindelse med en sag som arvinger til Edward Eriksen, havde anlagt mod billedkunstneren Bjørn Nørgaard for hans bruge af Edward Eriksen statuen ”Den lille Havfrue”.

Bjørn Nørgaard havde i en kollage, der fabulerede over eventyret  om Den Lille Havfrue, som delementer anvendt to fotografier af havfruen i fuld figur. Billederne er brugt sammen med andre elementer og fotos af Bjørn Nørgaards egen skulptur, der forestiller en ”genmodificerede” Havfrue.

I dommen lægges der vægt på at Bjørn Nørgaard ikke har haft til hensigt at berige sige på brugen af de to billeder, der efter landsrettens opfattelse har en mindre fremtrædende plads i det samlede værk

Mange billedkunstnere har sammen med deres organisation, Billedkunstnernes Forbund (BKF) støttet Bjørn Nørgaard i sagen, der ifølge BKF har en væsentlig og principiel betydning for at den kunstneriske frihed til at fremstille nye selvstændige værker, ikke bremses af ophavsretten.